|
Arveretten var ifølge flere oldnordiske love betinget af, at barnet var levende født og havde diet ved sin moders bryst, (J.S. Møller, Moder og barn i dansk overlevering, 1940). Jordemoderen rakte barnet til faderen, der skulle acceptere det som sit, hvis ikke, blev barnet udsat ca. år. |
| 1000 |
Med kristendommens indførelse blev udsættelse af udøbte børn og drab af sådanne forbudt. En undtagelse heraf gjorde man dog efter tidlig middelalderlige norske kristenretter for visse svære misfostre, navnlig sådanne, som ikke havde et menneskeligt hoved; disse måtte heller ikke komme i kirke eller få en kristen begravelse. Derimod måtte børn med mindre misdannelser døbes, men derpå skulle de, efter norsk ret, straks dræbes, (Møller, 1940, s. 315). Så sent som i forordningen for Slesvig-Holsten i 1765 blev det jordemødre forbudt at dræbe misfostre. Dette forbud optages ikke i senere instrukser for jordemødre i kongeriget. (Møller, 1940, s. 316, se også s. 110 og s. 119. Se også Ingerslev, 1915, s. 92-105 om ammer, der ligger børn ihjel på Fødselsstiftelsen.) |
| 1477 |
En kvinde blev i 1477 brændt på bålet i Hamburg, anklaget for at have "indviet unge piger i anvendelse af fosterfordrivende midler." (Løwert, 1992, s. 20). |
| 1479 |
Indvielse af Københavns Universitet. Christian d. 1. havde fået tilladelse af paven. Det økonomiske grundlag var midler fra kirken. |
| 1513 |
Den tyske læge Eucharius Rösslin, (død 1526): Der Schwangeren Frauen und Hebamme, Rosengarten. Første trykte bog om fødselshjælp. |
| 1536 |
Reformationen indføres i Danmark. |
| 1537 |
Første gang jordemødre nævnes i lovmæssig sammenhæng i Danmark. Kirkeordinansen, skrevet på latin. Udkommer l539 på dansk. Præsterne skal undervise jordemødrene - nærkonerne. Der var først og fremmest tale om en "sindelagskontrol". Skolevæsenet underlægges også statslig kontrol! |
| 1538 |
Peter Palladius udgiver: "Lønlige skriftemaal": "Predickerne vnderuise jordemødrene / som saa er udvualde oc vdkaarede til ath hielpe syuglige quinder", (Dübeck, 1972-74, s. 340). |
| 1540 |
Forelæser Vesalius i Bologna og dissekerer egenhændigt i fire dage for en chokeret forsamling af lærde. |
| 1543 |
Den katolske kirke tillader obduktion. Vesalius fik lærlinge, og der blev åbnet anatomiske teatre ved de ledende medicinske universiteter i Montepellior og Paris. Obduktionerne førte til ny viden om anatomi. |
| 1552 |
Den nederlandske læge dr. Wertt bliver dødsdømt, fordi han (en mand) havde hjulpet til ved fødsler. (Blom, Kvindernes Europahistorie, 1992, s. 408). |
| 1557 |
Udkom Henrik Smidts bog: Om kvindfolk og spædbørns sygdomme, (Trolle, 1987). |
| 1587 |
Udgav Odense-præsten Jørgen Simonsen en bog om frugtsommelige kvinder og undervisning for jordemødre. |
| 1600 |
Botanisk have, som lægeurtehave, anlægges i København. |
| 1635 |
Dødsstraf for fosterfordrivelse i Danmark - og indtil 1866 - tillige dødsstraf for fødsel i dølgsmål, (Christmas-Møller, 1984, s.19). |
| 1660 |
Enevælden indføres. |
| 1661 |
Danske lov var et produkt af enevældens bestræbelser på at konsolidere sig . I 1661-66 blev der nedsat en tre kommissioner til at samle og systematisere al gældende lovgivning. Men ingen af dem synes at have fuldført arbejdet. I 1672 udarbejdede professor Rasmus Vinding det første projekt til en lovbog i fem kapitler. Den femte handlede om misgerninger og indeholdt bestemmelser om barnedrab - fosterdrab. Lov nr. 6-6-7: Letfærdige Qvindfolk, som deres Foster ombringe, skulle miste deres Hals, og deres Hoved sættes på en Stage." (Grothe Nielsen, 1989, s. 32) |
| 1672 |
Medicinalforordningen §6 omhandler jordemødre. Lægerne overtager præsternes undervisning og overhøring af jordemødre. |
| 1673 |
15 københavnske jordemødre eksamineres i overværelse af lægerne: Thomas Bartholin, Oluff Borch, Niels Steensen og to andre læger og to jordemødre. Eksaminanderne havde alle selv født børn, een havde ni fødsler, tretten havde født 12 børn og een femten. De klarede de fleste spørgsmål godt, men de var svage i anatomien og henvistes til at overvære Steensens sektioner. |
| 1683, 15. april |
Chr. d. V's Danske Lov 2-8-8: med bestemmelse om, at magistraten i København og amtmændene i provinsen skal "beskikke ærlige og gudfrygtige kvinder, som forstår sig på deres embede og med attest fra deres sognepræst kan bevidne, at de er af god kristelig levned og er eksamineret af medicus eller chrirugies og give disse kvinder brev på, at de må lade sig bruge af barselskvinder, når det begjæres." Bestemmelsen om fødsel i dølgsmål, der første gang fik lovform under Christian d. IV, fik teksten i Danske Lov 6-6-8: "Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølgsmål omgår, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hendes og Fosteret i saadant Tilfælde kunne betjene og samme Barn borte bliver, eller paaskydes att være dødfødt, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtes saa som hun sit Foster med Vilje havde ombragt" Grothe Nielsen, 1982, s. 33). |
| 1685 |
Kirkeritualet med blandt andet jordemødres mulighed for at forrette hjemmedåb. Overføres til lovinstruks 1877. Kirkeritualet af l685 gav en detaljeret udbygning af kirkeritualet 1539 med hensyn til jordemodervæsenet. Jordemoderen indføres med dette kirkeritual, (Dübeck, 1972-74, s. 355). |
| 1701 |
Københavns politimester Claus Rasch indgiver andragende til kongen, hvori han klager over "den store uorden", der hersker jordemodervæsenet". Navnlig i København, idet en del kvinder mellem gemene folk, uden at forsat sig derpå praktiserer som Jordemødre, hvorved mange uægte Fødsler forfølges". (Norrie, T. f. Jm., feb. 1895). |
| 1704 |
Nedsattes en kommission, der skulle tage sig af klager over jordemodervæsenets tilstand. |
| 1709 |
Plakat om "de Mennesker som ukristeligen henlægger spæde Børn på Gaderne i Kjøbenhavn, at straffes på Livet", (Stadfeldt, 1887, s. 16). Se også 13. november 1750. |
| 1713 |
Jordemoderkommissionen oprettes. Var både domstol og fagligt organ. Arkivet brændte i 1728 (Dübeck, 1972-74, s. 372). Siden 1739 er jordemoderkommissionens forhandlinger ført til protokols og bevaret i rigsarkivet |
| 1714 |
Jordemoderforordningen af 30 november. "Jordemødrenes grundlov i 200 år". Skiltning påbydes i hvert fald i København. Brug af planter til fosterfordrivelse forbydes (se også året l742). Forordningen bestemmer, at der kun må være 30 jordemødre i København. (Der er ikke noget laug). Uprivilegerede jordemødre kan straffes med børnehus. Kommissionen fastlægger også regler for jordemødres undervisning og eksamination (se også årene 1672 og 1673). Når denne lov holdt så længe uden ændring, skyldtes det blandt andet konfliktet mellem kirurger og medicinere. Man kunne ikke blive enige om en modernisering af loven (Carøe, 1919). |
| 1728 |
Københavns brand. Jordemoderkommissionens arkiv formodes at være brændt! Også universitetet brændte. Det anatomiske teater brændte, og først i 1744 bygges et nyt. Mange jordemødre angiver branden som årsag til ikke at have papirer: "De er brændt". |
| 1739 |
Oprettelse af Jordemoderkommissionens protokol, indkøbt for de penge, som en jordemoder betalte i bøde. Hun havde revet hovedet af et foster ved fremtrækning. (T.f. Jm., 1987, nr. 6). |
| 1740'erne |
Fødselstangen bliver nyt redskab. Den var opfundet af Chamberlain (l560 - l63l). (Gotfredsen, 1973). |
| 1740'erne |
Jordemoderkommissionens "fuskerioffensiv", (Dübeck, 1972-74, s. 373, Carøe, 1919)(blandt andet Carøe, T.f.Jm. 1919, s. 165) |
| 1743 |
Forøges de privilegerede københavnske jordemødres antal fra 30 til 60 (Dübeck, 1972-74, s. 387). |
| 1743 |
Fra året 1743 begynder en regelmæssig optegnelse i jordemoderkommissionens protokol over examinerede jordemødre fra staden og fra landet. |
| 1744 |
Fuskeriloven, reskript af 16. oktober, (Dübeck, 1972-74). |
| 1746-1761 |
Man begynder at oprette jordemoderembeder i provinsen (Ingerslev, 1915). |
| 1750 |
Reskript af 13. marts 1750 om "hemmeligholdelse" om de fødende, (Ingerslev 1913, s. 30), (se også 1765 !). |
| 1750 |
Jordemoder Inge Petersen indretter det første jordemoderhus i Gothersgade i København. I 1754 køber hun nabohuset og udvider. "Jordemoderhuset" var et tilbud til ugifte kvinder for at forhindre fødsler i dølgsmål og/eller forhindre, at ugifte mødre senere ombragte deres børn. |
| 1750 |
Reskript af 13 november om forældreløse, ægte og uægte børn - "dels saadanne som henlægges af usædelige Mennesker i Folks Huse, i Dørene, paa Gaderne eller andre steder" (Stadfeldt, 1887, s.16). |
| 1757 |
Frederiks Hospital oprettes. |
| 1757 |
Edsvoren jordemoder ansættes i Ribe amt. Hendes navn Anne Marie Steurs (Ingerslev, 1913, s. 46-47). |
| 1759 |
Jordemoder Inge Petersen dør. Fødselshuset bliver nu til Fødselsstiftelsen og flyttes til Frederiks Hospital. Stiftelsen indrettes i en pavillon ud mod Amaliegade. Der er kun undervisning for lægestuderende. Men der var tilsyneladende også københavnske jordemødre, der havde deres gang her. Usikkerhed om hvem, hvor mange og hvilken form for undervisning, de fik. Reskript af 10. maj. Christian Johann Berger udnævnes til professor medic. et art. obstetr.. (Matzen, bind 2, s. 95). |
| 1765, 29 januar |
Sandsynligvis den første danske tangforløsning. Den næste blev foretaget af dr. Hempel i december 1765. (Ingerslev, 1913, - fra journalen). |
| 1771 |
Kassen til Hittebørn opsættes i Frederiks Hospitals sydlige pavillon - hvor nyfødte og spæde børn kunne nedlægges til anstaltens forsorg. Men med reskript af 24. marts 1774 blev kassen lukket, fordi "Ulykkelige Børns frelse skammeligt blev misbrugt." (Stadfeldt, 1887, s. 18-19). |
| 1772, 14. januar |
"Struensees fald". Berger, der var en ven med Struensee, arresteres sammen med ham. Men undgår straf - forvises i stedet til Aalborg. Hertil ankom han den 16. juni. I 1774 fik han meddelelse om sin ansættelse i Kiel, (Ingerslev 1913, s. 58-59 og s. 591). |
| 1781 |
Saxtorph fik indført "tavsheds-ed" for jordemødre (Danmarks Jordemødre, 1935,s. 96). "Og hvis nogen jordemoder misbruger den fortrolighed, som et ulykkelig fruentimmer viser ved at betro sig til hende, straffes hun med bestillings fortabelse. |
| 1787 |
Jordemoderskolen oprettes til "at tjene til oplæring af både akuchører og jordemødre" I fundatsen er bestemt, at der hver år skal oplæres 12 jordemødre (2 for hvert stift) til provinsernes forsyning og 2 for København. 2 år efter udgik der påbud til stiftamtmændene om at sørge for, at sådanne læredøtre opmuntredes til at indfinde sig. L.d. skal være fra 1/2 til 1 år på stiftelsen. Leder af jordemoderskolen: Mathias Saxtorph (1740-1800). (se også T.f.Jm.: sept. 1977 - gengivelse af reglement for Jordemoderskolen). |
| 1787 |
Reskript af 23. marts. Byens jordemødre forbydes at betjene frugtsommelige ugifte kvinder uden tilladelse fra Stiftelsen. Angiver belønning blev stillet i udsigt (Stadfeldt, 1887, s. 26). |
| 1787 |
Collegium Medicum (det senere Sundhedskollegium) udtaler "at, ifølge forordningen, skal det være gifte koner, der bliver jordemødre. Der findes dog ingen bestemmelser herom. Men det er utvivlsomt, at man i alle bestemmelser, vi havde omtalt, er gået ud fra, at en jordemoder måtte være gift" (Norrie, T.f.Jm. 1895, s.104). |
| 1788 |
Landboreformerne. |
| 1791 |
Plakat af 29. april: Regler for uddannede jordemødres betaling på landet. Bøder for uexaminerede jordemødre på landet. Første gang den danske regering giver regler for betaling til jordemødre er i 1791 (Hansen, T.f.Jm. okt. 1892 - lang artikel om betaling). |
| 1795 |
Ophævedes forordningen om indskrænkningen af antallet af jordemødre i København. Enhver eksamineret og duelig jordemoder kunne nedsætte sig - og udhænge skilt, hvis hun var taget i ed af magistraten. I provinsen skal "så mange beskikkes som vel fornødne gjøres, så den ene ikke skal være den anden i vejen". (Dübeck, 1972-74, s. 357). |
| 1797 |
Instruks for jordemødre, hvori de atter forbydes at anvende abortfremkaldende midler. De pålægges tavshedspligt og formandedes at adlyde lægerne. Det blev dem forbudt at bruge instrumenter, (for eksempelfødselstang). Se også 1742 ( J. S. Møller, 1940 og Dübeck, 1972-74, s. 377). |
| 1801 |
Skrivelse fra Kancelliet om, at da kravet om indberetning af dødfødte fra 1800 - ikke har været "tilstrækkeligt", skal enhver jordemoder, for hver gang hun forsømmer at anmelde for præsten ethvert barn, ved hvis fødsel hun har været brugt, som enten er kommet dødt til verden eller dør inden 24 timer, betale en mulkt af 5 Rdl., (Danmarks Jordemødre, 1935, s. 93). |
| 1802, 24. december |
Allerede året efter, kom et kancellicirkulære om anmeldelse af dødfødte børn, hvilket skriftligt skulle indgives til præsten inden 24 timer. Af denne oplæses for faderen eller moderen til barnet og een eller to fornuftige koner, som havde været tilstede ved fødslen. Mulkt for overtrædelse under 5 rdl. til jordemoderen. (Månedsskrift for Jordemødre, 1887-88, s. 110), Ingerslev 1915, s. 122). |
| 1802 |
Efter kongelig befaling af 15. januar nedsættes en kommission, som skulle udarbejde forslag til forbedring af de gældende ordninger for sundhedspolitiet (Madsen, 1980). |
| 1802-1803 |
Nye fattiglove |
| 1803, 18. november |
Reskript om oprettelse af Sundhedskollegiet som en del af statsadministrationen. Sundhedskollegiet blev dog først organiseret i 1813. Fik bemyndigelse til at vælge 2 af sine medlemmer (medicis og Chirurges) som sammen med professoren i obstetrik og stadsfysikus havde pligt til at tage sig af jordemødrenes undervisning og eksamen. |
| 1803 |
Udsendte dansk Kancelli et cirkulære, som påbød alle læger hvert år, at indsende oplysninger om "Grasserende sygdomme", især kopper, fnat og veneriske sygdomme, om spædbørnsdødelighed og om kvaksalveri m.m. Tidligere forsøg fra statsadministrationen på at få lægerne, godsejeren og præsterne til at indberette sygdomme var mislykkedes. Fra 1804 indsendtes regelmæssige medicinalindberetninger fra en stor del af lægerne i de fleste amter. Lægernes beretninger kanaliseredes via fysikus til amtmanden, der videresendte til Sundhedskollegiet. Oplysningerne endte hos Dansk Kancelli, der præsenterede essensen af indberetningerne for den enevældige konge. I sin første indberetning anførte distriktskirurg M. Hansen, Nordby, Fanø at i forrige år (1803) grasserede mellem barselkonerne en barselfeber, som var epidemisk, hvoraf der døde 8 unge koner. Årsagen tilskriver Hansen "den slemme Vane, at Konerne straks efter Fødslen skal nyde, som præservativ så mange spirituøse drikke. Muligt er det at jordemødrene bidrager dertil formedelst deres uvidenhed og grove behandling under fødslen. (Medicinalindberetning fra Fanø, Rigsarkivet, ref.: Nyland, manus 1996, s. 26). |
| 1806 |
Anmeldelserne af døde spædbørn medførte mange beretninger og et betydelig skriveri for præsterne. I 1806 indførtes derfor trykte skemaer. |
| 1806 |
"Underretning angaaende skindøde Børns Oplivelse" Første oplag af tryksagen gik tabt ved Københavns brand i 1807, og i oktober samme år udkom nyt oplag (Ingerslev, 1915, s. 125). |
| 1810 |
Reglementet for Jordemodervæsenets indretning og bestyrelse. Det bliver nu de lokale myndigheder og "væsener", der skal sørge for ordnede forhold for jordemødre, og som skal sørge for, at der sendes kvinder til skolen i København. |
| 1810 |
Distriktsjordemoderordningen indføres. Jordemoderdistrikter med fast løn skal oprettes over hele landet. |
| 1814 |
Regler om at de kvinder, der optages på jordemoderskolen skal være gifte kvinder, bortfalder. De skal dog - stadigvæk - selv have født børn. Ingerslev skriver, at det i 1841 er de gifte kvinder, der foretrækkes (Ingerslev, 1905, s. 33). |
| 1818 |
§21: Distriktskirurgerne skal så meget som muligt have opsyn med "Gjordemodervæsenet" i hans Distrikt" og "paa de Steder, hvor ingen examineret Gjordemoder haves eller kan faaes, maa han give de uoplærte den fornødne Vejledning, samt befale og opmuntre dem, til at søge hans, eller andre erfarne Lægers, Raad og Vejledning, og at lade en Læge i Tide kalde til Hjælp, hvor vanskelige Fødsler indtræffer". Han skal også sørge for at jordemødrene kan kunsten at oplive de skinddøde. Se 1807 (Petersen, 1836 eller 1834, s. 276-77). |
| 1824 |
Træstetoskopet indføres i Danmark. Men bruges endnu ikke i fødselshjælpen. (Trolle, 1987 og Levy, 1843). |
| 1829 |
Kancelliets skrivelse af 28. november om, at jordemødre skal behandle syge, hvis læger ikke kan skaffes, og de skal hjælpe lægen ved epidemier. (Trier. U.F.L: 1873). |
| 1841 |
"En af landets physici havde i sin medicinalberetning for 1841 klaget over ,at jordemødrene i hans distrikt kun slet røgtedes deres kald" (Ingerslev 1905, s. 332). |
| 1840'erne |
I 1840'erne indføres træstetoskopet på Fødselsstiftelsen. |
| 1843 |
Efter forslag fra professor Levy etableredes en aftenskole på Fødselsstiftelsen med undervisning i "allehaande forstandsøvelser". (Ingerslev, 1915, s. 338). |
| 1843 |
Kancelliets skrivelse af 7 dec. 1843, jordemødre skal assisterer lægen ved epidemiske sygdomme. Se 1829 (Trier, 1873). |
| 1845 |
Fødselsstiftelsen filialsystem begynder omkring 1845, man har opgivet at bygge en ny fødselsstiftelse, fordi det er for dyrt. I begyndelsen kun hos jordemødre, senere også hos andre familier. Læs om Stadfeldts vurdering af antiseptikken i denne periode (Stadfeldt, 1887, s. 32-37). |
| 1845 |
Det medicinske selskab nedsatte i 1845 en statistisk komité, hvis mål blandt andet var udarbejdelsen af en forbedret dødsårsagsstatistik. Ved en sammenligning mellem lægernes og præsternes indberettede dødsfald, viste det sig, at i provinsen 2/3 og i købstæderne 2/5 af befolkningen i 1847 døde uden lægehjælp. |
| 1846 |
Professor Levy skriver en afhandling i Det Kgl. Med. Selskabs skrifter, ny række, 1. B.,1846. Afhandlingen udløste, tilsyneladende, en diskussion i 1860 på lægemødet i Korsør om jordemoderkonferencer. (Ugeskrift for Læger, 1861, s. 375-77). |
| 1856 - 1875 |
Lov om Jordemødres Lønninger af 8. marts 1856. Ved lovgivningen fastsættes og reguleres taksterne for jordemoderhjælp på landet. Taksterne "tilpasses" patienternes sociale niveau. Gårdmænd og husmænd betaler forskellige takster. |
| 1860 |
Lægemøde i Korsør den 24. august 1860. På programmet er der forslag om forandring af de årlige medicinalindberetninger (se følgeblad til Ugeskrift for Læger 23. juni 1860, samt Bibliotek for Læger, 1860, s. 63). Også forslag om jordemoderkonferencer. (Ugeskrift for Læger, 1860-61, s. 375). |
| 1860 |
Blev det kommunale styre indført i købstæderne, og det var disse kommunalråd (ligesom sognerådene), der fik ansvaret for fødselshjælpen (Boje, 1991 og Danmarks Socialhistorie, bind 4, s. 138). |
| 1861 |
Lægemødet i Korsør. Det er her diskussionen om jordemoderprotokollerne, jordemoderkonferencer etc. er på programmet. |
| 1861 |
Lægekonferencer med jordemødre indføres ifølge cirkulære fra Det Kgl. Sundhedskollegium af 29. sept. 1860. Tidligere skulle distriktslægerne kun have "opsyn" med jordemødrene (Ugeskrift for Læger, 1861, s. 375-381). |
| 1861 |
Cirkulære af 20. december fra kirke- og kulturministeriet om, at præsterne skal indberette om dødfødte børn, efter modtagne indberetninger fra jordemødre og læger (Eskesen, 1987-88, s. 18). Der er nu lavet et skema, som præsterne kan forstå. Derfor bliver statistikkerne fremover bedre. |
| 1861 |
Cirkulære af 5. oktober pålægger jordemødre at føre protokoller. |
| 1863 |
Det besluttes i 1861, at physici nu skal indgive årlige medicinalindberetning, første gang for året 1862 i året 1863 (Ugeskrift for Læger, 1861, s. 377). |
| 1867 |
Listers første publikation refereret i Hospitalstidende 22. maj 1867. En oversættelse af Listers artikel fra The Lanchet (2.9.1867): On the antiseptic principle in the practice of surgery. - Om antiseptisk forbinding, I: U.F. L., 23.11., s.381.-390, 1867. |
| 1869 |
Antiseptikken indføres på Kommunehospitalet. |
| 1870 |
Stadtfeldt indfører antiseptikken på Fødselsstiftelsen. Men havde dog allerede i 1869 eksperimenteret med antiseptikken. Først efter 1875 kommer den rigtig i anvendelse i den praktiske fødselshjælp - uden for hospitalerne. (Th. B. Hansen, T.f.Jm., okt. 1890, s. 13.) |
| 1871 |
Vejledning med forholdsregler mod barselfebersmitte. |
| 1873 |
Cirkulære af 31. marts 1873 angaaende Forholdsregler til Forebyggelse af Udbredelse af Barselfeber ved Smitte (Sundhedskollegiets Aarsberetning, 1873, s. 405-409). |
| 1877 |
Ny jordemoderinstruks med de nye principper for antiseptik indføjet. "Instruks for samtlige til praksis berettigede jordemødre af 28. september 1877 (findes på Det kgl. Bibliotek, småtryksafd.). |
| 1881 |
Sundhedskollegiet udsender cirkulære af 10. maj til alle landets jordemødre indeholdende Vejledning til forebyggelse af Barselfeber. (Ugeskrift for Læger 1888, bind 16, s. 113-119). |
| 1882 |
Dr. Ditzel: Fødselstatistik for Danmark - uden for København (T.F.Jm., 1892, s. 12.) |
| 1884 |
Stadfeldt,: "Om jordemødres sociale og økonomiske stilling." Særtryk af Berlingske Tidende, 2. april. |
| 1887 |
Cirkulære af 6. oktober 1887 fra Det Kgl. Sundhedskollegium til samtlige Jordemødre uden for København om at anmeldelse af Fødsler samt af ethvert levendefødt, men senere dødt Barn, skal indføres i jordemoderprotokol. Jævnfør diskussionen om ligsyn af aborter T.f.Jm., 1891-92. Cirkulæret er en påmindelse til jordemødrene om at overholde reglerne. (T.f.Jm., 1893, s. 103.) |
| 1887, januar |
Månedsskrift for Jordemødre, Redaktør Dr. Selchau, Randers. Udkom med 15 numre, før det ophørte i marts 1888. |
| 1888 |
Om Antiseptikkens praktiske Raad, (se Bibliotek for Læger, 1888, B.16, s. 658-659). |
| 1889, 18. november |
Artikel i Dagens Nyheder om Jordemødres slette økonomiske forhold. Skrevet af en distriktsjordemoder. (T.f.Jm., 1892, s. 12). |
| 1890, 1. oktober |
Tidsskrift for Jordemødre udkommer. Redaktør Dr. med. Theodor B. Hansen (1852-1897). |
| 1891 |
Oprettelse af Holstebro Jordemoderforening, som i 1897 ændrede navn til: Ringkjøbing Amts Jordemoderforening. Danmarks første kredsjordemoderforening. |
| 1893 |
Ny lønningslov for jordemødre af 1. april. Lønnen 130-160 kroner årligt for distriktsjordemødre. Taksterne, fødselshonorarerne, sættes op. En gårdmand med 12 tdr. hartkorn: 20 kr. Taksterne reguleres gradvis nedad i forhold til jord og indtægter, således at en inderste skulle betale een krone (Betænkning over forslag til lov jordemødres lønning m.m. 1893). |
| 1895 |
Nyt cirkulære for Jordemoderskolen. Også barnløse kvinder kan nu optages som elever. Virkning fra 1896. Læretiden forlænges fra 9 måneder til 1 år. Prøve indføres i almen dannelse efter en måned på skolen (se blandt andet betænkningen om jordemodervæsenet, 1913). Aftenskolen afskaffes. |
| 1895 |
Interessant artikel om: Hændernes Pleie og deres Forberedelse til Undersøgelse ved Fødslen (T.f.Jm., sept., se også i T.f.Jm., nov. 1894, samt i T.f.Jm. nr. 9, 1892: Om Hændernes Pasning og Pleie samt om J.m. brug af karbolsyre. (Dr. Bruun, T.f.Jm., nr. 5, 1892 og dr. Pontoppidan, T.f.Jm., nr. 9, 1892). |
| 1897 |
Et andragende fra jordemødre i Ribe Stift til lovgivningsmagten om forbedringer af jordemødres kår. Ansøgning om 350 kroner i pension efter 30 års tjeneste med tillæg på yderligere 50 kroner for hvert femte år. |
| 1902 |
Stiftelsesmøde i København for Den Almindelige Danske Jordemoderforening. 190 jordemødre deltog. Leopold Meyer blev formand. |
| 1903-04 |
Wilhelm Lauritzens undersøgelser af Jordemødrenes kår - den såkaldte "Kaarundersøgelse". Amt for amt bearbejder W.L. oplysninger om jordemødres indtjening, antal af fødsler m.v. Resultaterne bringes efterhånden i T.f.Jm. Det var først og fremmest denne undersøgelse, der blev grundlaget for diskussionerne i den nedsatte kommission i 1908 og for en ny - og bedre lovgivning for jordemødrene i 1914/15. |
| 1908 |
Københavnske jordemødre henvender sig til borgmesteren i København med ønske om, at magistraten betaler jordemødrenes honorarer for fødselshjælp til de ugifte kvinder, der trods fattigdommen ikke vil indlægges på Stiftelsen, men foretrækker at føde hjemme. Ved samme lejlighed anmoder de om, at magistraten betaler jordemoderhjælp til de arbejdsløse og strejkende, selv om disse får støtte fra fagforeningerne. Henvendelse er muligvis foranlediget af en "kedelig historie", om en jordemoder, der ikke ville hjælpe en ugift kvinde med fødsel under henvisning til Reskript fra 23. marts 1787 (artikler fra Socialdemokraten 1906 om den ugifte fødende kvinde, der ikke kunne få jordemoderhjælp). |
| 1909 |
Med loven af 30 april 1909 om Sundhedsvæsenets centralstyrelse var det første skridt taget imod en ønsket reform (Johansen i U.F.L. 1915, s.843). |
| 1910 |
Jordemoderskolens flytning til Rigshospitalet. |
| 1910 |
Fødselsanstalten i Aarhus oprettes. |
| 1913 |
Udgivelse af: Betænkningen angående jordemodervæsen. |
| 1914 |
Den nye lov om jordemodervæsen af 13. juni. Trådte i kraft i 1915. |