Kalender for slægtsforskere
Lørdag, 26. januar 2008 20:49
Fra forlaget Skúvanes har vi fået oplysning om, at der pr. 1. februar 2008 udkommer en ny bog til afløsning af bogen Bauers kalender. 1. februar udkommer "Kalender for slægtsforskere", der er tænkt som en hjælp for den slægtsforsker, der gerne vil omsætte ældre tiders tidsbetegnelser som f. eks. "Dom. p. 17 Trinit." eller "Ecce advenit" til et nutidigt tidsudtryk, altså en dato
 
Kalenderen fremtræder som en slags transkription af Bauers fortræffelige, men udsolgte kalender, og dækker tidsrummet 1350-2021 og skulle derfor opfylde de fleste slægtsforskeres behov. Desuden indeholder bogen en supplerende evighedskalender for 1700-2023, en fortegnelse over dagens navn med kort forklaring samt en fortegnelse over danske og latinske tidsudtryk.
 
Bogen er indbundet og på 190 sider.
 
Prisen er 198 kr. pr. stk. + porto. Ved køb af 10 stk. eller flere er prisen 148,50 kr. (dvs. 25 % rabat) + porto.
 
Forlaget har endnu et mindre antal af "Ordbog for slægtsforskere" tilbage. Disse bøger kan have enkelte småridser på omslaget, men fejler ellers ikke noget, og restoplaget sælges derfor til 50 kr. pr. stk. mod normalt 100 kr.
 
Med venlig hilsen
 
Forlaget Skúvanes
Lærkevænget 16
9430 Vadum
 
tlf. 9827 1716
 
Du er her: Nyheder | Bøger | Kalender for slægtsforskere