Boganbefalinger
Tirsdag, 05. februar 2008 20:52
To af foreningens medlemmer har anbefalt bøger af historisk eller slægtshistorisk interesse.

- det sku' nødig hedde sig 

Anne-Marie Sørensen anbefaler ”- det sku’ nødig hedde sig” af Lotte Tarp.

Bogen fortæller, hvordan det var at være barn af en dansk mor og en tysk soldat, om Lotte Tarps tur til DDR og hendes tyske aner før murens fald.

For dem, der har aner i Hurup, Refs og Ettrup

For dem, der har aner i Hurup, Refs og Ettrup anbefaler Kjeld Kibsgaard (slægts-)bogen ”Helvig” af Winnie Østergaard, udgivet på forlaget Hovedland i 2005.

Bogen handler om Refs Herred i årene omkring 1825 til 1845, og man bliver sat grundigt ind i livet på den tid.

Om Kjeld Kibsgaards slægt stod der følgende:

”Endelig var en husmand ved navn Peder Kibsgaard ved at udse sig arealet, der udgjorde grusgravens nordlige skråning. Jorden kunne kun nødtørftigt brødføde en familie, men da konen tjeneste ekstra som skrædderske, havde de vel til dagen og vejen."

"Den 21. februar krævede sygdommen sit næste dødsoffer. En kun otte måneder gammel dreng hos Peder Kibsgaard." (Drengen døde af kopper.)

 
Du er her: Nyheder | Bøger | Boganbefalinger