Slægtshistorisk Forening, Århus - hjemmesidens logo

Danske Slægtsforskere

Som det nok er de fleste bekendt, har foreningerne DIS-Danmark og Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger sluttet sig sammen til en fælles forening: Danske Slægtsforskere.

På et bestyrelsesmøde den 28. august 2018 besluttede bestyrelsen at tilslutte Slægtshistorisk Forening, Århus til Danske Slægtsforskere som en lokalforening.

Slægtshistorisk Forening, Århus er dermed med i en forening der i kraft af sin størrelse står stærkt i forhold til fx Rigsarkivet. Danske Slægtsforskere vil også gøre reklame for lokalforeningerne hvilket kan medvirke til at der kommer flere medlemmer i vores forening, samt udarbejde undervisnings- og informationsmateriale.

Medlemmer af Slægtshistorisk Forening, Århus der ikke er personlige medlemmer af Danske Slægtsforskere, har nu mulighed for at tegne medlemskab til halv pris for resten af 2018 - se mere her »» - direkte link til køb af medlemskab »»

Det skal understreges at de enkelte medlemmer af Slægtshistorisk Forening, Århus ikke behøver være personligt medlem af Danske Slægtsforskere!

Ved at benytte slaegt-aarhus.dk accepterer du brugen af cookies. Hvis du siger nej tak, er der måske dele af hjemmesiden der ikke vil virke.