Martin Wittrup Enggaard: Fældet af DNA og slægtsforskning
I dette spændende og højaktuelle foredrag fortalte drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard, hvordan det gik til, at dansk politi nu har fået mulighed for at benytte genetisk slægtsforskning og slægtskabssøgning i deres arbejde.
Han fortalte om sit arbejde med uopklarede drabssager, hvordan det fik ham til at stille et borgerforslag som privatperson, og hvad værktøjet kan betyde for både fremtidens og fortidens drabsefterforskning.
Og så fortalte han, hvordan han hver dag ser ofrene for de uopklarede drabssager i øjnene for aldrig at stoppe jagten på deres morder.
