I det fineste sommervejr var foreningens medlemmer på tur til Kongernes Jelling og Bindeballe Købmandsgård lørdag den 31. august 2024.
Der var kyndig rundvisning på Kongernes Jelling udendørs mellem museets bygningsværker.
Der var bagefter mulighed for at besøge den indendørs udstilling på egen hånd. Der var også lidt slægtshistorie at se på!
Der var frokost på Jelling Kro. Også kroen var historisk - helt tilbage fra 1773.
Efter frokosten kørte vi til Bindeballe Købmandsgård, hvor der forud for kaffen (med lagkage!) var mulighed for at se de imponerende samlinger af gamle købmandseffekter.